Delårsrapport 1. januar 2024 – 30. juni 2024 Side 6 af 20
Silkeborg IF Invest A/S
LEDELSESBERETNING
Udviklingen inden for koncernens enkelte segmenter, hhv. fodboldaktivitet, ejendomsaktivitet samt hotel og konference, er
beskrevet i det følgende.
• Fodboldaktiviteter
Ved indgangen til 2024 lå koncernens fodboldhold i landets bedste fodboldrække, 3F Superligaen, placeret på en 6.
plads. Efter en tæt afslutning på grundspillet sikrede holdet sig deltagelse i Mesterskabsspillet i foråret 2024 og slut-
tede sæsonen på en flot 6. plads. Med deltagelse i Mesterskabsslutspillet har holdet samtidig sikret sig deltagelse i
3F Superligaen i sæsonen 2024/25.
Forårets ubetingede største triumf indtraf på en solbeskinnet Kr. Himmelfartsdag den 9. maj, hvor klubben mødte
AGF i årets finale i Oddset Pokalen. Det blev en uforglemmelig dag, i en total udsolgt Parken, hvor mere end 12.000
feststemte fans fra Silkeborg medvirkede til at skabe en fantastisk kulisse om årets pokalfinale, og hvor det lykkedes
holdet at vinde kampen med 1-0 på et mål af Oliver Sonne, og klubben kunne dermed ganske fortjent lade sig hylde
som Dansk Pokalmester 2024, medens holdets midtbanespiller Stefán Teitur Thórdarson tillige kunne nyde kåringen
som årets pokalfighter. Sejren sikrede tillige klubben deltagelse i UEFA Klubturnering med kvalifikationsrunder i juli
og august måned.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har på ny meddelt selskabet, at klubbens klassificering inden for talentudvikling i den
kommende sæson uændret er på det højest mulige niveau. Klubben er her rangeret som nr. 8 i Danmark, hvilket er
tilfredsstillende. Klubbens ungdomshold vil derfor også i de kommende to sæsoner, hhv. 2024/25 og 2025/26, alle
være repræsenteret i landets bedste ungdomsrækker.
Med baggrund i en stærk sportslig performance udviser koncernens fodboldaktiviteter et overskud på 13,6 mio.kr.,
hvilket er større end forventet og betragtes som tilfredsstillende. I periodens resultat er indeholdt resultat af trans-
feraktivitet på 14,0 mio.kr.
• Ejendomsaktiviteter
Koncernens ejendomsaktiviteter følger helt overordnet set ledelsens forventninger for perioden. Ejendomsaktivite-
terne udviser et overskud på 8,8 mio.kr. og resultatet betragtes som tilfredsstillende.
Koncernen har i regnskabsperioden overtaget erhvervslejemålene i Smedegården, Silkeborg pr. 1. januar 2024 med
en købesum på 26,2 mio.kr. og ejendommen Tværgade 7, Silkeborg pr. 1. februar 2024 med en købesum på 10,25
mio.kr. Sidstnævnte ejendom er et igangværende ejendomsprojekt.
Ejendomsinvesteringerne vil styrke koncernens ejendomsaktiviteter, og dermed uændret medvirke til en stabil ind-
tjening til koncernen. Det er ledelsens forventning, at der ikke vil være tomgang af væsentlig karakter indenfor de
kommende 12 måneder.
Det er uændret selskabets strategi dels at opretholde et højt vedligeholdelses- og serviceniveau, dels at sikre velfun-
derede lejere og dels opnå en relativ lang uopsigelighed i lejekontrakterne, således at selskabet fortsat kan under-
bygge en høj grad af sikkerhed i et konkurrencepræget marked og fremadrettet fortsat vil medvirke til en positiv og
forbedret ejendomsdrift.
• Hotel- og konferenceaktiviteter
Driften i koncernens hotel- og konferenceaktiviteter udviser i perioden et underskud på 1,0 mio.kr., hvilket er større
end forventet, men mindre end samme periode sidste år. Resultatet er ikke tilfredsstillende. Det er uændret ledel-
sens vurdering, at koncernens hotel- og konferenceaktivitet med udgangspunkt i Radisson BLU hotel samt konfe-
rence- og selskabslokaler på JYSK park og med en fokuseret omkostningsstyring på længere sigt skal kunne bidrage
til en positiv økonomisk udvikling. Koncernen har i 2023 besluttet en gennemgribende renovering af hotellets facili-
teter – et arbejde, der forventes afsluttet i løbet af 1. halvår 2025. Investeringen forventes på sigt at medføre en
forbedret indtjening.
Det er ledelsens opfattelse, at den nuværende forretningsmodel har et betydeligt potentiale med baggrund i en slagkraftig og
velkonsolideret koncern med aktivitetsområderne investering i og udvikling af ejendomme, hotel- og konferenceaktivitet samt
professionel fodbold.
Forventninger til 2024
Koncernens resultatforventning udtrykkes uændret, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2024, at koncernens resultatforventning
i indeværende regnskabsår udgør et resultat før eventuel dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat i inter-
vallet +52 mio.kr. til +60 mio.kr.
Begivenheder efter delperiodens udløb
Selskabets dattervirksomhed Silkeborg IF A/S har bekræftet salg af kontraktrettigheden på hhv. Stefán Teitur Thórdarson
(nr. 10 / 2024 af 9. juli 2024) og Alexander Lucas Lind Rasmussen (nr. 13 / 2024 af 12. august 2024). Den resultatmæssige
påvirkning heraf indgår i koncernens forventninger til 2024.
Der er fra delårsrapportens udløb og frem til i dag herudover ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af delårsrap-
porten.