10. september 2015

Vigtigt SIF-point i Fredericia

En godkendt indsats af SIF førte torsdag aften til point i Fredericia. Andreas Albers stod bag den silkeborgensiske scoring i 1-1 kampen.

SIF viste lejlighedsvist godt spil og havde bortset fra indledningen på begge halvlege initiativet i torsdagens Bet25 Liga kamp i Fredericia. Det endte dog 1-1, og på baggrund af chancefordelingen var det resultat okay. Et fint point efter en godkendt indsats mod topholdet af SIFerne, især på baggrund af den tidlige føring til et Fredericia, der er ekspert i kompakt fodboldspil i forsvar af en føring.

I forhold til seneste kamp, 1-0 sejren over Helsingør tre døgn tidligere, måtte SIF undvære Frank Hansen, der havde lagt sig med influenza. Det betød at Emil Scheel rykkede fra venstrekanten ind på den centrale midtbane, mens Nicolaj Aggers tå var kommet sig så meget, at han havde fået startplads på midtbanens venstrekant.

SIF kom under pres fra start, men fik blokeret de optræk til chancer, Fredericia havde, og første SIF-skud på mål faldt i det femte minut ved Robert Skov. Bolden blev dog afværget til hjørnespark.

Tidlig Fredericia-føring
Det blev dog en stakket frist for SIF. Der var kun spillet godt syv minutter, da SIF var bagud. Kvikt kombinationsspil op gennem banen bragte Brent McGrath fri i feltet, og han kunne med en hård inderside udplacere Thomas Nørgaard, der ellers havde en arm på bolden, men ikke kun forhindre bolden i at passere stregen. Langt fra nogen drømmestart for SIF, der efterfølgende kæmpede for at komme længere frem på banen.

Det lykkedes at få flyttet spillet op på Fredericias banehalvdel, men hjemmeholdet viste farlighed i sine omstillinger. Brent McGrath var på færde foran SIF-målet igen efter 19 minutter, da Nikolaj Hagelskjær arbejdede sig fri på SIFs venstrekant og lagde bolden ind i fødderne på McGrath, der dog afsluttede i sidenettet.

SIF havde et farligt hjørnespark midtvejs i halvlegen, hvor Robert Skov lige nøjagtigt ikke nåede bolden ved bageste stolpe, og et par minutter senere var det Nicolaj Agger tæt under mål efter endnu et hjørnespark, der var tæt på efter godt hovedspilsarbejde af Dennis Flinta.

Albers udligner
Udligningen faldt efter den halve time, da Emil Scheel pressede bolden fra Fredericia-forsvaret i en situation, der virkede ufarlig. Scheel og Albers var alene overfor et talstærkt Fredericia-forsvar, men Scheel spillede fladt til Albers, der havde trukket sig fri og fyrede af. Bolden ramte en Fredericia-forsvarer på vej mod mål, men det forhindrede den ikke i at trille i nettet til 1-1. På baggrund af SIFs erobring af territorium efter den tidlige Fredericia-føring virkede 1-1 fortjent, selv om SIF havde svært ved at spille sig til chancer i åbent spil.

Efter udligningen virkede SIF i spillemæssig kontrol og lagde fortsat pres på Fredericia. Andreas Albers fik frit løb mod mål i det 38. minut, men måtte hårdt presset nøjes med hjørnespark.

Fredericia havde mod halvlegens slutning bolden i nettet i en situaiton, hvor Thomas Nørgaard gav en retur væk, men Brent McGrath, der stod bag “målet” blev korrekt dømt offside.

Fra begyndelsen af 2. halvleg lagde Fredericia pres på SIF og fremtvang en serie på fem hjørnespark, hvor Simon Jakobsen på et af de frste måtte heade bolden væk fra stregen, da den var ved at gå i mål på forreste stolpe. Derefter fik SIFerne bedre fat igen og begyndte at true Fredericia-defensiven. Både Albers og Agger havde skudforsøg, der dog ikke for alvor blev farlige, og spillemæssigt var der lejlighedsvist pæne takter.

Med 20 minutter igen skiftede SIF Christian Sørensen ind i stedet for Nicolaj Agger, og SIF fastholdt initiativet uden dog at komme frem til de helt åbne chancer. Robert Skov havde opløftende aktioner på højrekanten, og med lidt mere held kunne det have ført til en afgørelse. I forsøget på at fremtvinge en afgørelse kom Marcus Solberg ind i stedet for Andreas Albers. To minutter før tid fik han en skudchance, men sparkede over mål. I de sidste minutter erstattede Adeola Runsewe Emil Scheel, dog uden at det forandrede billedet. 1-1 blev det og dermed et rigtig fint point til SIF.

SIF spiller igen om en uge, torsdag den 17. september kl. 19.00 mod Vejle Boldklub hjemme på Mascot Park.

Kampen i tal:
Bet25 Ligaen, 8. runde, Torsdag den 10. september kl. 20.15 på Monjasa Park i Fredericia:
FC Fredericia-Silkeborg IF (1-1)
Mål: 1-0 Brent McGrath (8.), 1-1 Andreas Albers (30.)
Advarsler: Dennis Flinta, SIF.
Tilskuere: 1.008
FC Fredericia (3-5-2): Jeppe Højbjerg – Sune Kiilerich, Matej Podstavek, Nicolas Gotfredsen – Nikolaj Hagelskjær, Christian Ege Nielsen, Dennis Høegh, Niels Letort, Oliver Feldballe – Admir Catovic (66.: Tobias Perch-Nielsen), Brent McGrath.
Cheftræner: Ove Pedersen
Silkeborg IF (4-1-4-1): Thomas Nørgaard – Dennis Flinta, Jens Martin Gammelby, Simon Jakobsen, Nicolaj Ritter – Mikkel Vendelbo – Robert Skov, Martin Thomsen, Emil Scheel (87.: Adeola Runsewe), Nicolaj Agger (71: Christian Sørensen) – Andreas Albers (77.: Marcus Solberg).
Cheftræner: Kim Poulsen

Mål

  • 1-0 Brent McGrath (8.)
  • 1-1 Andreas Albers (30.)

Advarsler

  • Dennis Flinta
  • SIF.

Silkeborg IF (4-1-4-1)

  • Thomas Nørgaard – Dennis Flinta
  • Jens Martin Gammelby
  • Simon Jakobsen
  • Nicolaj Ritter – Mikkel Vendelbo – Robert Skov
  • Martin Thomsen
  • Emil Scheel (87.: Adeola Runsewe)
  • Nicolaj Agger (71: Christian Sørensen) – Andreas Albers (77.: Marcus Solberg). Cheftræner: Kim Poulsen

FC Fredericia (3-5-2)

  • Jeppe Højbjerg – Sune Kiilerich
  • Matej Podstavek
  • Nicolas Gotfredsen – Nikolaj Hagelskjær
  • Christian Ege Nielsen
  • Dennis Høegh
  • Niels Letort
  • Oliver Feldballe – Admir Catovic (66.: Tobias Perch-Nielsen)
  • Brent McGrath. Cheftræner: Ove Pedersen
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen