4. april 2022

”Vi skal ærgre os i dag”

Cheftræner Kent Nielsen var ærgerlig over, at SIF ikke lykkedes med at hive point med hjem fra Herning på en dag, hvor SIF på en ellers halvdårlig dag var nær ved og næsten.

– Vi skal ærgre os i dag. Vi er så tæt på, og alligevel står vi her og må sluge endnu et nederlag. Vi har sjældent fået så mange og så store chancer mod et af topholdene, og der handler det – igen – om at tage vare på de muligheder, der opstår. Det lykkedes to gange, men det var altså ikke nok. Selvfølgelig må vi anerkende, at FCM også havde mange muligheder, men det ærgrer mig, at en del af deres chancer kom på opspilsfejl fra os selv. Vi var ikke dygtige nok på bolden, og det straffede de. Deres individualister fik en afgørende rolle, lød det fra Kent Nielsen kort efter kampen.

– Det var bestemt ikke vores bedste dag i dag, og på en halvdårlig dag havde vi alligevel chancerne til at få noget med hjem. Midt i skuffelsen må vi finde et lyspunkt i, at vi igen udfordrer et af de store hold og kommer tæt på med to store chancer ved stillingen 3-1. Men det er klart, at skuffelsen over nederlaget fylder mere lige nu. Og på sin vis er jeg mere skuffet i dag end sidste gang, for indsatsen i dag var ikke i nærheden af, hvad den var sidst. Vi må klø på og komme videre, sluttede cheftræneren.

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen