3. oktober 2021

Vallys: Vi slipper håndbremsen

Nicolai Vallys spillede hele kampen, da SIF søndag eftermiddag besejrede FC Nordsjælland 4-1 hjemme på JYSK Park.

– Første halvleg er ikke, som vi håbede på, selv om vi får lavet to gode omstillingsmål, for FCN sidder jo på resten. Vi sætter ikke to afleveringer sammen i første halvleg, og vi snakkede om at komme ud til anden halvleg og få presset dem mere, og det synes jeg, at vi lykkedes med, sagde Nicolai Vallys kort efter kampen.

 

Vallys kommenterede også på SIFs tilgang til kampen, der ifølge ham selv måske var for afventende, selvom Søhøjlandets Helte scorede to mål tidligt i kampen.

 

– Vi bliver presset i første halvleg, og vi har måske lidt for meget respekt for dem. Vi havde snakket om inden kampen, at vi ikke skulle møde dem for højt, men vi bliver for passive i første halvleg. Det ændrer vi på i anden halvleg, hvor vi slipper håndbremsen og får kontrol over kampen, konstaterer en tilfreds Vallys.

 

Den offensive SIF-spiller gjorde ydermere status over sæsonen indtil videre, hvor vi nu er halvvejs i grundspillet.

 

– Hvis du havde spurgt mig, før sæsonen gik i gang, havde jeg solgt den for det antal point, vi har nu. Det er godt gået, og vi har vist de mennesker, der før sæsonen tvivlede på os, at vi fortjener at være her. Jeg er selvfølgelig stolt over, at vi kan levere det spil, vi gør og samtidig vinde en masse kampe. Jeg synes dog, at vi i kampen i dag mod FC Nordsjælland er pressede i første halvleg, men jeg er stolt over den måde, vi kommer ud til anden halvleg, hvor vi kører rundt med et boldstærkt hold som FC Nordsjælland, afsluttede en tilfreds Nicolai Vallys.

Interview: Anders Mathiasen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen