SIF-profilen Nicolai Vallys er glad for, at Silkeborg IF har forlænget aftalen med cheftræner Kent Nielsen.
– Jeg kan ikke forestille mig at have en anden cheftræner i Silkeborg. Jeg er sikker på, at jeg kan tale på truppens vegne og sige, at det er vi glade for. Vi sætter stor pris på ham, og han har gjort os rigtig gode, og han kan gøre os endnu bedre, sagde SIF-profilen Nicolai Vallys til fodbold-sitet campo.dk mandag aften.
– Han har udviklet mig helt vildt. Jeg joker lidt med, at jeg først har lært at spille fodbold i Silkeborg. Han har gjort så meget for mig, og han har troet på mig fra starten af. Jeg var lidt nervøs for at skifte til Silkeborg fremfor København, men han sagde til mig, at han nok skulle tage sig godt af mig. Og det har han virkelig gjort. Det der med, at han er lidt gammeldags, det lærer vi altså også meget af. Han har nogle klare ting, som han gerne vil have på en bestemt måde, og man ser ham jo råbe på banen. Men nede i omklædningen får man tit ros. Eller også får man en sjov kommentar, og så ved man godt, at han er godt tilfreds, lød det fra Vallys.
Se hele interviewet med Nicolai Vallys her: https://campo.dk/2021/10/18/glad-nicolai-vallys-kent-kan-goere-os-endnu-bedre/