Silkeborg IFs Sebastian Jørgensen blev skiftet ind med 20 minutter igen, da det danske U21-landshold tirsdag aften mødte Belgiens ditto – og fik dermed sin U21-landsholdsdebut.
Det blev 1-1, da det danske U21-landshold tirsdag aften mødte det belgiske ditto i en vigtig EM-kvalifikationskamp på MCH Arena i Herning.
Det var også stillingen på måltavlen i det 70. minut, da Sebastian Jørgensen blev skiftet ind til sin U21-landsholdsdebut.
SIF-spilleren, der fik sin fodboldopdragelse i samarbejdsklubben HA85, er også noteret for fire U19-landskampe. I 3F Superligaen er Sebastian Jørgensen noteret for en delt tredjeplads på topscorerlisten med ni mål og en delt førsteplads på assist-listen med syv.
Tillykke med debut’en, Seb!
.