21. oktober 2018

U19 slået i overtiden

U19 slået i overtiden

OB vandt 2-1 på JYSK park lørdag eftermiddag. Det fynske sejrsmål blev scoret i overtiden.

På et mål i overtiden måtte SIF’s U19 Liga-hold se sig slået 1-2 af OB i lørdagens liga-kamp på JYSK park. Det ærgrede naturligvis SIF’erne, men træner Thomas Loft måtte også konstatere, at præstationen fra SIF’s side ikke var til tre point.

– OB scorede til 1-2 på en retur i overtiden, som skulle være forhindret af målmanden. Det skal dog siges, at OB havde chancer og på dagen var bedre, end os. Vi var for dårlige på bolden og havde alt for mange dumme bolddtab centralt. Det var klart vores dårligste kamp i sæsonen. Vi får mange kampe, hvor tingene kan tippe til begge sider. Derfor skal vi have snakket tingene igennem, så vi får marginalerne over på vores side, konkluderer Thomas Loft og roser samtidig Nikoaj Sauer for en flot indsats i 2. halvleg.

Før pausen forsvarede SIF sig mere end det var meningen. OB var mest på bolden, dog uden rigtigt at blive farlige. SIF-talenterne havde svært ved at fastholde bolden og lavede for mange tekniske fejl, og det blev kun til et par enkelte omstillinger på offensiv-siden.

I 2.halvleg kom SIF i bedre og højere pres, erobrede bolden højt, og fik sat noget godt og målsøgende spil sammen. OB scorede på et frispark fra kanten af feltet, men hjemmeholdet svarede hurtigt igen og fik udlignet ved Anders Iversen på godt forarbejde af Nikolaj Sauer. Kort efter havde SIF et par kæmpe chancer for at bringe sig foran, men det var altså OB, der i sidste ende trak sejren hjem med et sent mål.

På lørdag venter næste opgave for U19-mandskabet, der skal en tur til Farum og møde FC Nordsjælland.

Kampen i tal:
U19 Liga, 8. runde, lørdag 20. oktober kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – OB 1-2 (0-0)
Mål for SIF: Anders Iversen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen