31. august 2020

U19: Sejr trods modgang

U19: Sejr trods modgang

SIF’s U19 Liga-hold vandt lørdag 3-1 sejr i Haderslev efter en præstation, der ellers ikke var til topkarakter.

Alexander Lind satte SIF’s målscoring igang efter en time, da U19 Liga-holdet vandt 3-1 over SønderjyskE. Foto: Ulla Myrhøj.

SIF slog til i de døende minutter, da U19-drengene lørdag var på besøg i Haderslev og mødte SønderjyskE. Med mål i 88. minut af Filip Stojilkovic på en løs bold i feltet og en straffesparks-scoring af Niclas Holm Pedersen i sidste minut sikrede SIF sig sejren på 3-1 og har dermed syv point efter fire runder.

– Præstationen var ikke god, og specielt vores omgang med bolden får ingen topkarakter. Jeg synes dog, at spillerne skal roses for igen at vende billedet, og det virker til, at holdet tåler og kan tackle modgang, siger U19-træner Jesper Mikkelsen om præstationen.

SIF kom – igen – dårligt fra start, og SønderjyskE kom foran efter godt et kvarter.

– Det skal vi have fundet en løsning på. Vi måtte igen jagte, hvilket vi lykkedes godt med efter pausen, hvor Alexander Lind scorede efter en time på et fint indlæg fra Emil Junge, fortæller Jesper Mikkelsen.

SIF pressede godt på, men kom ikke frem til store chancer. Først i kampens afslutning afgjorde SIF kampen med målene af Filip Stojilkovic og Niclas Holm Pedersen.

Med til historien hører også, at Niclas Holm Pedersen, der spillede hele kampen i SIF-offensiven, dagen efter tog med A-truppen til København og kamp i Parken, hvor han blev skiftet ind og sikrede SIF sejren definitivt over FC København med sit mål til 3-1 i det 69. minut.

Kampen i tal:
U19 Liga, 4. runde, lørdag 29. august kl. 12.30 på banerne ved Haderslev Idrætscenter:
SønderjyskE – Silkeborg IF 1-3 (1-0)
Mål: 1-0 Armann Taranis (18.), 1-1 Alexander Lind (62.), 1-2 Filip Stojilkovic (88.), 1-3 Niclas Holm Pedersen (90.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen