21. august 2023

U19 fik point med fra Brøndby

U19 havde chancen for at tage sejren i Brøndby, men SIF udnyttede ikke et overtal i kampens slutfase.

Brøndby – SIF U19 0-0 (5-4 på straffe)

Brøndby kom direkte og aggressivt fra start, hvilket vi var klar på, men vi manglede desværre kvalitet med på bolden, for at gøre ondt på dem.

Brøndby sideforskød en del i deres pres, hvilket gjorde, at hvis vi spillede hurtigt, kunne vi komme forbi dem. Dette skete desværre ikke for ofte.

De sidste 20 minutter af 1.halvleg begyndte vi at vise noget af det rigtige med bolden, hvilket gjorde, at vi fik overtaget.

Brøndby havde for gode betingelser i vores høje 9’er pres, hvilket gjorde, at vi skiftede til kantpres i pausen. Dette gjorde, at vi fik mere fat centralt.

Efter 71 minutter, hvor der ikke havde været ret mange chancer til nogen af holdene hold, fik Brøndby rødt kort (2•gule).

Desværre kunne vi slet ikke udnytte overtallet pga. dårlig kvalitet og dårlige beslutninger.

Vi var endda heldige med, at Brøndby ikke scorede i de sidste 20 minutter.

Vi er skuffede over, at vi ikke vandt kampen, nu hvor vi var i overtal, men kvaliteten og beslutningerne med bolden var ikke til stede.

Det positive er, at vi fik holdt nullet og fik et point med hjem mod en god modstander på en halv dårlig dag.

Brøndby – SIF U17: 5-2 (1-0)

Mål: William Kirk & Bertram Binggeli

Vi tabte til Brøndby i en meget livlig kamp, hvor Brøndby pressede intensiteten i vejret med et højt og aggressivt pres. Vi havde besvær med at matche det, men fandt til gengæld gode løsninger med bolden i vores opbygningsspil. Det gav chancer og tilløb til store chancer, men det var desværre Brøndby, der førte til pausen, da vi ikke fik repareret efter et dårligt pres.

Vi kom dårligt ud til 2. halvleg og indkasserede tidligt to scoringer efter noget ubekymret defensivt spil. William Kirk reducerede på godt forarbejde af Bertram Binggeli. Bertram reducerede selv til 4-2, og med et kvarter igen forsøgte vi at jagte endnu en reducering og en åbning i kampen. Vi havde adskillige store chancer og havde i kampen bl.a. 4 afslutninger på træværket, men det var kampen igennem alt for uskarpt i afslutningsspillet. Til slut lukkede Brøndby i stedet til 5-2.

Det var livligt og hektisk og for meget på Brøndbys præmisser. Vi skal være meget tilfredse med antallet af chancer, vi skaber, men sigte mod at blive skarpere i begge ender af feltet – deri lidt mere kyniske i egen zone, så vi ikke skal lave 6 mål for at vinde en fodboldkamp.

SIF U13 – Randers Freja: 7-3 (3-1).

Mål: Yousef A. x 2, Marcus K. x 2,  Anders N.  x 2,  William D.

Første turneringskamp mod Randers blev både hektisk, men også rimelig kontrolleret fra vores side. Syntes at begge hold kommer ud med en masse energi og lyst til at angribe. Dette gjorde, at vi skulle være opmærksomme i starten og være meget flittige i vores bevægelse uden bolden, når vi byggede op.

Vi fandt nogle gode muligheder på siden af deres ene stopper, som gjorder at vi kunne finde mulighederne lidt mere fra siden.

Efter 20 min., fik vi mere styr på kampen, og vi skabte mange chancer.

Randers gik efter pausen mere mand/mand og meget højt, som gjorde, at vi spillede mere henover deres 1. pres og fik flere store chancer ud af dette.

Generelt er jeg meget glad for kampens forløb og vores måde at håndtere den fysik, som Randers kom med. Vi skal stadig være skarpe i vores opbygning og gennembrud ift. antal berøringer, men ellers en flot og godkendt første turneringskamp.

Se målene fra sejren over Randers her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen