11. marts 2024

U19 faldt sammen mod Brøndby

U19 tabte weekendens opgør mod Brøndby i slutfasen, mens U14 slog det ellers suveræne tophold AaB.

SIF U19 – Brøndby 2-5 (1-0)

11 min 1-0 Biller, 47 min. 1-1, 61 min 2-1 priesborg, 66 min. 2-2, 77 min. 2-3, 82 min. 2-4, 84 min. 2-5.

Brøndby, som ligger på 2.pladsen i ligaen, kom i weekenden på besøg på JYSK park.

1.halvleg spillede vi en ganske udmærket omgang fodbold, og Brøndby havde svært ved at sætte deres aggressive pres ind på os.

Vi var gode til at flytte bolden og vores positionsspil var til tider rigtigt flot at se på.

Vi førte også fortjent 1-0 ved pausen. Vi havde dog nogle muligheder for at komme på 2-0, som vi desværre ikke straffede dem på.

2.halvleg begyndte med et hårdt Brøndby pres, som gjorde, at de kom på 1-1. Efter målet begyndte vi at finde hinanden igen og kom også foran 2-1 efter et hjørnespark.

De sidste 30 minutter lagde Brøndby virkelig tryk på os, hvor vi ikke var dygtige nok til at fastholde bolden.

Så havde vi en periode på syv minutter, hvor vi virkelig haltede efter Brøndby i alt og de straffede os.

En utrolig træls smag i munden efter kampen, hvor vi faldt sammen i en periode.

Vi manglede ærgerrighed i det defensive til at ville vinde vores direkte duel og at modstander bare ikke skal komme forbi.

Der var nogle fine perioder på bolden, hvor vi gjorde ondt på Brøndby, men vi fik bare ikke straffet dem – særligt i 1.halvleg.

Skrevet af U19-cheftræner Kim Leth Andersen

AaB – SIF U14 1-3 (0-1)

Mål: Marcello Lind, Noah Meyer, Kristian Bloch

U14 åbnede i weekenden forårsturneringen på udebane i Aalborg. En kamp mod et AaB-mandskab som endnu ikke havde tabt et eneste point som U14 hold. Det ændrede vi på i dag.

Vi startede kampen godt ud, og satte os på kampen ved at være ekstreme og dygtige i vores høje presspil.  Vi pressede med høj intensitet og vandt mange bolde på deres halvdel. Det belønnede sig halvvejs i 1. Halvleg, da Marcello Lind på flot vis sparkede en bold i mål fra 20 meter. Herefter faldt vi lidt til ro, og kampen var mere lige indtil pausen.

Vi fik den perfekte start på 2. halvleg, da Noah Meyer afsluttede et flot angreb og udbyggede føringen. AaB reducerede på en ripost, efter et spark fra distancen.

Vi svarede flot tilbage og scorede fem minutter senere til 3-1, da Kristian Bloch færdiggjorde en flot omstilling efter 52 minutter. Vi fik med 10 minutter igen et gult kort, og er i undertal de sidste minutter af kampen.

Drengene kæmpede den hjem, og fik en hårdt tilkæmpet 3-1 sejr.

Vi ramte ikke vores topniveau på bolden, og spillet på bolden var rodet. Men en flot defensiv indsats gjorde at vi alligevel lykkedes med at holde AaB fra store chancer, og vi vinder trods manglende kvalitet på bolden fortjent 3-1 i Aalborg.

Skrevet af Kasper Christensen, U14-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen