3. december 2018

U19: Dårlig oplevelse afslutter efteråret

U19: Dårlig oplevelse afslutter efteråret

SIF’s U19 Liga-hold måtte se sig slået 2-5 af AaB på JYSK park i efterårets sidste kamp lørdag.

SIF’s U19 Liga-hold fik ikke den afslutning på efteråret, som drengene havde håbet på. Lørdag eftermiddag vandt AaB 5-2 på JYSK park i en kamp, hvor nordjyderne formåede at straffe de fejl, SIF’erne begik.

– Vi kæmper på U19 med at få resultaterne med os ud fra et egentlig godt offensivt udtryk. Vi startede resultatmæssigt sæsonen godt ud med en solid defensiv base, men manglede offensiv kvalitet. Vi har nu et langt bedre udtryk offensivt, men har svært ved at lukke ned for vores egne boldtab og omstillinger imod os. Den kode skal vi have knækket, og jeg må klæde drengene noget bedre på, så vi kan have bolden og presse højt uden at blive sårbar som hold. Jeg er utilfreds med, at vi lukker så dumme mål ind i dag, og jeg savner flere som tager ansvar for de opgaver, de får tildelt. AAB er et rigtigt godt hold, men som kampbilledet er i dag, er 2-5 misvisende og for dårligt af os, konkluderer U19-træner Thomas Loft Jensen.

I 1. halvleg er det AaB mest på bolden, mens SIF var farlig på omstillingerne. Værterne kom foran på straffespark ved Sebastian Jørgensen begået mod Stefan Stojilkovic. SIF var mere i forsvarsspil end planlagt, men så solide ud i den del af spillet. AaB blev ikke rigtigt farlig.

SIF fik en dårlig start på 2. halvleg, og AaB scorede to mål på syv minutter. AaB kom også på 1-3 inden SIF reducerede til 2-3 ved Kristian Kvist efter flot opspil. Efterfølgende scorede gæsterne på to hjørnespark, hvor SIF så rigtig skidt ud i markeringerne.

– Paradoksalt spiller vi med højt pres og er meget på bolden i 2.halvleg og ligner egentlig mest det udtryk, vi gerne vil have, men vi bliver straffet på boldtab og standarder, siger Thomas Loft, der nu sender sine spillere til julepause.

Første turneringskamp i det nye år spilles lørdag 23. februar ude mod OB.

Kampen i tal:
U19 Liga, 13. runde, lørdag 1. december kl. 13,00 på JYSK park:
Silkeborg IF – AaB 2-5 (1-0)
Mål: 1-0 Sebastian Jørgensen (23., str.), 1-1 Anders Bærtelsen (50., str.), 1-2 Nicolai Laursen (51.), 1-3 Nicolai Laursen (58.), 2-3 Kristian Kvist (65.), 2-4 Anders Bærtelsen (68.), 2-5 Mathias Jensen (74.).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen