27. maj 2018

U17 tabte jævnbyrdigt opgør

U17 tabte jævnbyrdigt opgør

Lørdagens kamp mellem SIF og OB i U17 Ligaen endte med snæver sejr til fynboerne.

I et lige opgør lørdag eftermiddag på JYSK park måtte SIF’s U17-drenge se sig slået 2-3 af OB på trods af 2-1 føring.

– Jeg synes indsatsen var i orden og kampen kunne ligeså godt have faldet ud til vores fordel, siger U17-træner Jesper Mikkelsen om opgøret.

SIF indledte dårligt og var for langt fra modstanderne i pres-spillet. Det var dog en lige 1. halvleg, hvor OB var mest på bolden, men hvor SIF var farlig på omstillinger.

SIF kom bagud allerede to minutter inde i 2. halvleg, hvor aftalerne omkring opdækning svigtede. Niclas Holm Pedersen scorede efter 56 minutter efter et godt gennembrud af Kristian Kvist. Kvist gjorde det selv til 2-1 efter en time på et spark fra kanten af feltet.

10 minutter senere scorede OB to næsten identiske mål indenfor to minutter. Begge gange blev SIF’s bagerste fanget på en bold i dybden, og målmand Niels Friis kom på mellemhånd. Dermed kunne OB rejse hjem til Fyn med de tre point.

SIF’s U17-mandskab spiller igen onsdag 6. juni mod FC Midtjylland på Ikast Stadion.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 23. runde, lørdag 26. maj kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF  – OB 2-3 (0-0)
Mål: 0-1 Mikkel Brydensholt Michelsen (42.), 1-1 Niclas Holm Pedersen (56.), 2-1 Kristian Hvid Kvist (61.), 2-2 Andreas Bak Eriksen (70.), 2-3 Rasmus Reihdar Nissen (72.).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen