24. februar 2020

U17 tabte i Esbjerg efter dårlig 2. halvleg

U17 tabte i Esbjerg efter dårlig 2. halvleg

En jævnbyrdig 1. halvleg, hvor Esbjerg var foran 2-1 blev erstattet af en dårlig 2. halvleg af SIF, og så blev det nederlag på 1-5.

– Vi skal stadigvæk øve os i at være i kampen i 90 minutter, for vi træffer undervejs for mange forkerte valg.

Sådan siger U17-træner Casper Røjkjær efter lørdagens nederlag på 1-5 i en træningskamp i Esbjerg.

Selv om SIF var bagud 1-2 ved pausen, var SIF bedst det meste af tiden med fine opspil centralt i banen, og spillere, der generelt var modige til at udføre spillestilen. SIF’erne skabte også to store chancer udover målet, mens Esbjergs to scoringer kom efter omstilling og dårligt SIF-pres.

– I 2. halvleg var vi for dårlige og ikke rigtigt til stede hverken med eller uden bold. Derfor er det fortjent, at vi taber denne halvleg, dog uden at blive udspillet, siger Casper Røjkjær.

På lørdag tager Røjkjærs mandskab hul på foråret i U17 Ligaen med kamp i VB-parken i Vejle kl. 15.00.

Kampen i tal:
U17, Træningskamp, lørdag 22. februar i Esbjerg:
Esbjerg fB – Silkeborg IF 5-1 (2-1)
Mål for SIF: Yunus Akbayir.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen