23. juni 2020

U17: Sikker sejr i test mod Esbjerg

U17: Sikker sejr i test mdo Esbjerg

SIF’s U17 Liga-hold er godt i gang med en serie af test-kampe. Fredag blev det til en sikker sejr på 4-1 over Esbjerg.

I en tid, hvor U17 Ligaen ligger stille på grund af corona, men der er åbnet for at afvikle kampe igen, er SIF’s U17-talenter igang med en serie af træningskampe. I den første blev det til nederlag mod Viborg, mens den anden mod Esbjerg, der blev spillet i fredags, gav sejr på 4-1 på Søholt.

– Jeg var lidt skuffet over præstationen ugen før, men vi kom flot tilbage mod Esbjerg og viste langt bedre niveau, siger U17-træner Casper Røjkjær.

Han noterer sig, at SIF’erne var stærke i presspillet kampen igennem og i 1. halvleg også havde fine sekvenser med bolden.

– I 2. halvleg blev vi en smule mere solide i vores possesion fase og fik kodet Esbjergs pres bedre. Det resulterede i rigtig mange flotte angreb, desværre blev det kun til ét mål. Vi skulle nok have lavet to-tre stykker mere. Generelt var det en kamp, hvor vi viste et godt holdudtryk og i holdet havde en god kombination af possession-spil og individuelle aktioner, konstaterer U17-træneren.

Kampen i tal:
U17 Liga, træningskamp, fredag 19. juni på Søholt:
Silkeborg IF – Esbjerg 4-1 (3-1)
Mål for SIF: Magnus Bøttker (2), Simon Andersen, Asbjørn Bøndergaard.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen