1. september 2017

U17 satte 2-0-føring over styr

Efter en fin første halvleg og en føring på to mål blev anden halvleg en skidt omgang, hvor Vejle scorede tre gange og vandt til sidst.

Det gik langt fra, som U17 kunne håbe på, da de sad i pausen foran 2-0. Modstanderne fra Vejle fik fart på i anden halvleg og med tre scoringer, kunne de rejse fra JYSK park med alle tre point.

– Det var en sløj omgang fra os og en mavepuster med et mål i overtiden til Vejle, fortæller U17-træner Jesper Mikkelsen.

Tobias Nissen havde ellers sikret holdet en føring på 2-0 efter to hovedstødsmål efter hjørnespark. Det blev desuden også til et par enkelte gode angreb for hjemmeholdet. Det kampbillede ændrede sig i anden halvleg, hvor U17 blev trykket langt tilbage af et Vejle-mandskab, der pludselig så ud til at være bedre til det meste.

– Vi havde rigtig svært ved at fastholde spillet og lavede et hav af tekniske fejl, siger Jesper Mikkelsen om indsatsen, der også ser på hovedsammensætningerne som en af grundene til nederlaget:

– De spillede med et hold udelukkende bestående af andenårsspillere, mens vi havde fem styks førsteårsspillere i start-11’eren og to på bænken. Det kan være en del af forklaringen på den store forskel men bestemt ikke det hele. Jeg har heldigvis set os præstere langt bedre, understreger Jesper Mikkelsen.

Han og drengene går benhårdt efter revanche i morgen, lørdag, når FCK kommer på besøg på JYSK park.

Kampen i tal:
U17 – VB 2-3 (2-0)
Målscorer for U17: 1-0 og 2-0 Tobias Nissen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen