20. marts 2023

U17 rundbarberede Esbjerg

Sebastian Biller Mikkelsen scorede to gange – denne ene med hovedet (!) – da SIFs U17 Liga-hold i weekenden rundbarberede Esbjerg med 4-0. U15 tabte i Aalborg.

U17: Silkeborg IF- Esbjerg fB 4-0 (2-0)
Mål SIF: Sebastian Biller Mikkelsen x 2, William Kirk, Bertram Binggeli

– Vi skulle i dag spille vores tredje kampe på under en uge, og vi havde derfor valgt at skifte lidt ud i forhold til kampen i Horsens i onsdags. Det må vi sige, at vi lykkedes rigtigt godt med i en kamp, hvor vi var spilstyrende fra start til slut. I 1.halvleg havde vi lidt problemer med at komme forbi deres middel blok, da vi spillede for langsomt, men vi førte alligevel 2-0 ved pausen – og i anden halvleg lukkede vi kampen efter et minut, da Sebastian Biller Mikkelsen højst overraskende sprang op og headede en bold i det lange hjørne til 3-0.  I resten af 2.halvleg spillede vi i et fint tempo, og med lidt mere skarphed, havde vi også scoret flere mål. Drengene skal have ros for deres indstilling i dag, for der var god intensitet i vores spil både med og uden bolden. Det var dejligt med en stor sejr efter Horsens-kampen i onsdags, hvor skarpheden manglede, siger U17-cheftræner Kim Leth Andersen.

U15: AaB – Silkeborg IF 5-2 (3-1)
Mål SIF: Kevin Knudsen, Sebastian Christoffersen

– Vi leverede en dårlig præstation, der fortjent endte med et nederlag. Efter 25 minutter var vi bagud 3-0 og virkede kyste af deres energi og hårdhed i dueller. Vi sad for langt fra i presset og var for dårligt afstemt i formationen. Det ændrede vi i pausen, hvor Kevin forinden havde bragt en lille tro ind i tingene efter en flot scoring. I 2. halvleg var vi meget på bolden, men vi var dårlige til at håndtere omstillinger imod og forsvarede endnu værre på indlæg. Sebastian scorede et flot mål, men vi indkasserede kort efter til 5-2, og det dræbte kampen. Vores indsats og attitude var under al kritik, og det skal vi have rettet op på, inden vi drager til Aalborg igen for at spille pokalkvartfinale om halvanden uge, siger U15-træner Peter Ager.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen