18. september 2017

U17 måtte nøjes med 1-1 mod HB Køge

Trods dominans i store dele af kampen måtte SIF’s U17 Ligahold nøjes med 1-1 i lørdags på JYSK park mod HB Køge.

Fokus på højt pres og aggressivitet fra start. Sådan lød planen for SIF’s U17-mandskab, da spillerne lørdag eftermiddag løb ind på JYSK park for at møde HB Køge. Alligevel stod der 0-1 på måltavlen efter blot fem minutters spil, men SIF havde dog også via pres og aggressivitet haft et forsøg på HB Køges overligger.

SIF fik dog hurtigt rystet den skæve start af sig, men man skulle helt hen i det 55. minut, før udligningen faldt. De to indskifede spillere, Kasper Rytter og Frederik Carstensen, stod bag det. Rytter fandt Carstensen med et tidligt indlæg, og fra tæt hold kunne sidstnævnte sende bolden i nettet.

I resten af kampen havde SIF tilløb til en del chancer, mens HB Køge ikke rigtigt kom frem til noget, og SIF dominerede kampen tilstrækkeligt til at have fortjent sejren.

– Vi må konstatere, at vi har det svært i alle faser af opbygningsspillet, og at vores tekniske niveau i de afgørende situationer ikke var godt nok. Vi scorede ok højt på vores værdier, og uden at vi ramte et højt niveau, dominerede vi kampen tilstrækkeligt til, at vi burde have vundet, siger U17-træner Jesper Mikkelsen.

U17-talenterne spiller igen på lørdag, hvor det gælder Brøndby på udebane.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 5. spillerunde, lørdag den 16. september kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – HB Køge 1-1(0-1)
Mål: 0-1 Amin El Barrani (5.), 1-1 Frederik Carstensen (58.)
Advarsler: Sebastian Blindkilde og Anders Sønderby, SIF ,Oliver Grønkjær Marxen og Asger Iversen, HB Køge.

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen