25. august 2019

U17: Jævnbyrdig affære uden mål

U17: Jævnbyrdig affære uden mål

SIF tog imod Vejle i U17 Ligaens sæsonpremiere lørdag, og det endte 0-0 på JYSK park.

Det blev en jævnbyrdig affære uden mål, da SIF’s U17 Liga-hold indledte den nye turnering på JYSK park lørdag eftermiddag. Vejle var på besøg og kampen endte 0-0.

– Drengene spillede generelt med stor vilje, og nogle havde også lidt overskud til at hjælpe deres holdkammerater. Det var et rigtig fint holdudtryk og kampen er en god base at arbejde videre fra. Vi skal stadig blive bedre i vores possession faser på modstanderens halvdel, hvor vi spiller en smule hektisk og træffer for mange forkerte beslutninger. Det øver vi os i at blive bedre til, siger U17-træner Casper Røjkjær om kampen.

Både SIF og Vejle havde scoringstilbud, og set fra Casper Røjkjærs trænrebænk var de største chancer til SIF, mens Vejle havde flest afslutninger.

– Jeg så et SIF-hold, som spillede med stort mod og prøvede at praktisere spillestillen.  Det så i sekvenser rigtig godt ud. Vi lykkedes når alle var klar til at spille med, og vi derfor kunne flytte bolden på få touch ud af Vejles pres, siger U17-træneren.

SIF’s næste kamp er på lørdag, hvor Randers tager imod på Randers Stadion. Der er kampstart kl. 11.00.

Kampen i tal:
U17 Liga, 1. runde, lørdag 24. august kl. 15.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – Vejle 0-0

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen