U17 fik en forløsende sejr over Randers, mens U19 spillede uafgjort mod topholdet FCN.
SIF U17 – Randers 2-0 (0-0)
Mål: Noah Munkholm & Kevin Kofi
Vi åbnede foråret med en længe ventet sejr, og selvom alt ikke var på højt niveau, så var det rigtigt meget godt at tage med og sejren var fortjent.
Vi var mest på bolden og skabte flest chancer, men det var alligevel en smule for påpasseligt, og vi blev ikke for alvor farlige.
Der skulle en standard til i starten af 2. halvleg, hvor Noah Munkholm kom først på et hjørnespark og efter en afretning fik headet den i kassen.
10 min. senere blev det 2-0 efter et fint angreb, som Kevin Kofi afsluttede med et flot spark.
Det var en forløsning endelig at få en sejr, og det er forhåbentlig afsættet til en god forårssæson.
Skrevet af Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner
SIF U19 – FCN 0-0
Vi skulle i weekenden indlede forårssæsonen mod FCN.
FCN ligger pt. nummer to i tabellen men med to kampe færre end FCM på 1.pladsen (1 point foran).
Det blev en meget taktisk forestilling, hvor begge hold havde respekt for hinanden og ikke gav meget plads til hinanden at spille på.
Vi havde kampens største chance og fleste muligheder i kampen for at score.
Vi manglede dog kvalitet i vores løb og kvalitet i den afgørende aflevering for at få flere afslutninger på mål.
Vi tabte i straffe efterfølgende.
Vi havde en træls følelse i kroppen efter kampen, fordi det var sådan en kamp, vi gerne skulle vinde, hvis vi skal helt i toppen af ligaen.
Vi var fine i vores opbygningsspil og holdt FCN nede på få afslutninger i kampen.
Vi skal bare blive mere skarpe i vores gennembrudsspil/afslutningsspil.
Skrevet af U19-cheftræner Kim Leth Andersen