3. april 2021

U17: Nederlag til stærk modstander

SIF’s U17-drenge kom i gang med turneringen igen i Brøndby, men kunne ikke forhindre et 1-4 nederlag. 

Det blev som ventet en svær start for SIF’s U17-drenge, der genoptog turneringen med et 1-4 nederlag mod ligaens nummer to, Brøndby.

Det var godt at komme igang med turneringen igen, selv om vi ikke fik det ønskede resultat. Generelt er der dog ros til drengene for deres mindset og indsats. Vi arbejdede ok sammen som hold, og derudover så jeg også nogle individuelt dygtige spillere. Men  vi må også erkende at vi skal være dygtigere i begge felter hvis vi skal slå Brøndby, siger U17-træner Casper Røjkjær.

Efter en god start de første par minutter, indkasserede SIF et unødvendigt selvmål. Drengene arbejdede dog fint videre og havde generelt ære af 1. halvleg, selvom Brøndby var mest på bolden.

Det lykkedes også Brøndby  at score til 2-0 inden pausen hvilket ikke helt matchede spil og chancer. SIF var i flere omgange nærgående i Brøndbys felt og manglede den sidste skarphed i afslutningspillet.

I 2. halvleg blev gæsterne trykket lidt længere tilbage på banen, og Brøndby havde en del tilbud tiil scoringer. SIF var mest farlig på omstillinger, men drengene fik ikke helt truffet de rette valg til at gøre det farligt ofte nok.

SIF får en ny chance på Sjælland allerede mandag, 2. Påskedag, hvor Lyngby venter. Der er kampstart kl. 14.00.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, 21. runde, Skærtorsdag 1. april kl. 11.30 på Brøndby Stadion:
Brøndby IF – Silkeborg IF 4-1 (2-0)
Mål for SIF: Marko Bøttker.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen