23. juni 2021

U15 spiller pokalfinale på JYSK park

SIF’s U15 Liga-hold har spillet sig frem til finalen i DBU Jyllands pokalturnering. Finalen spilles torsdag kl. 20.15 på JYSK park med superliga-opsætning. 

Led-banderne kører, måltavlen er tændt, spillerne går ind i samlet flok og stadion-speaker Leo Christensen sidder klar ved mikrofonen, når SIF’s U15-hold torsdag aften på JYSK park spiller finale i DBU Jyllands pokalturnering.

Det sker ikke så tit, at SIF’s ungdomselitehold spiller sig frem til en finale, men i år er det sket for U15-holdet, og det skal markeres med finale-værdige rammer på JYSK park. SIF møder Hobro IK med kampstart kl. 20.15.

– Det bliver specielt for drengene at skulle spille en finale med ekstra opmærksomhed inde på JYSK park. Vi prøver at sætte nogle lidt anderledes rammer op og få det til at ligne en superligakamp en smule. Så det bliver lidt anderledes, og jeg håber ikke, at det giver sig udslag i nervøsitet hos drengene, men derimod spænding udløst i en god præstation, siger U15-træner Peter Ager Kristensen om torsdagens finale.

Undervejs til finalen har Peter Ager Kristensens U15-hold slået Sejs/Svejbæk, AGF, IF Lyseng og FC Midtjylland, og finalen bliver sæsonens sidste kamp for mandskabet, der sluttede på 10. pladsen i U15 Ligaen.

Se hele interviewet med Peter Ager Kristensen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen