12. december 2019

U15 slutter året med solid sejr

U15 slutter året med solid sejr

I en træningskamp på JYSK park onsdag aften vandt SIF’s U15-talenter 3-0 over Hobro.

SIF’s U15-drenge sluttede onsdag aften 2019 af med en træningskamp mod Hobro på JYSK park. Det blev til en solid sejr på 3-0, og det var træner Peter Ager Kristensen tilfreds med.

– Vi skabte mange store chancer og dominerede også kampen – særligt i 2. halvleg, hvor vi fik lidt mere tid og plads. Med lidt mere fokus på detaljen, så kommer vi til at lave flere mål og kommer til at være endnu mere suveræne på bolden. Det er der plads til i en kamp som denne, så det må vi øve os i. De gode facetter tager vi med videre, og det var dejligt for drengene at slutte efteråret med en sejr, siger han om kampen.

Ved målet til 1-0 spillede blev Marko Rasmussen spillet fri i dybden af Valdemar Lomborg. Det var i slutningen af 1. halvleg. Alexander Priesborg Madsen scorede midt i 2. halvleg til 2-0 efter en cut back fra Mathias Broman, mens Gustav Smith Balle kort efter lukkede til 3-0 efter en flot assist fra Valdemar Lomborg.

– Vi var kampen igennem det klart bedste hold, men præstationen var alligevel af svingende kvalitet. I store perioder satte vi nogle rigtigt fine angreb sammen og kontrollerede kampen. Vi scorede tre flotte mål efter gennemspillede angreb. Men vi havde også flere sekvenser, hvor vi ikke formåede at temperere vores pasninger, eller hvor vi sjuskede med vores berøringer, siger Peter Ager Kristensen.

U15 Ligaen genoptages i slutningen af februar, hvor SIF skal en tur til Vejle. Det er 29. februar kl. 12.30 i VB Parken.

Kampen i tal:
U15, træningskamp, onsdag 11. december kl. 19.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – Hobro 3-0 (1-0)
Mål: Marko Rasmussen, Alexander Priesborg Madsen, Gustav Smith Balle.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen