4. december 2020

U15 sikkert videre i pokalen

Med en stor sejr over samarbejdsklubben Sejs/Svejbæk IF sikrede SIF’s U15-drenge sig torsdag aften videre adgang i pokalturneringen. 

SIF vandt torsdag aften en sikker sejr på 5-0 over Sejs/Svejbæk IF – en af SIF’s samarbejdsklubber – og er dermed videre til 4. runde i DBU Jyllands pokalturnering. Kampen blev spillet på JYSK park.

Selv om sejren blev stor, måtte SIF dog undervejs kæmpede lidt med at finde rytmen. Der var pænt med SIF-chancer i 1. halvleg, men SIF-drengene måtte vente til 2. halvleg med at åbne målkontoen.

Christian Spørring scorede til 1-0, da han gled fri på kanten af feltet og scorede et flot mål, Malthe Boris udbyggede til 2-0 med en fin afslutning fra distancen, og Marcus Vedel sparkede en frisparksretur i et tomt mål til 3-0. Det blev 4-0, da Simon Thanning headede et hjørnespark i nettet, og Elias Kruse scorede på straffespark til 5-0.

– Vi producerede mange chancer i 2. halvleg og blev bedre til at flytte bolden på færre berøringer. Sejs gik mand-mand, men der var gode muligheder for at løbe sig fri, og det udnyttede vi bedst i den sidste halvdel af kampen. Det var godt at vinde en fodboldkamp og holde modstanderen fra chancer, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

Kampen i tal:
U15, DBU Jyllands pokalturnering, 3. runde, torsdag 3. december kl. 18.30 på JYSK park:
Silkeborg IF – Sejs: 5-0 (0-0)
Mål for SIF: Christian Spørring, Malthe Boris, Marcus Vedel, Simon Thanning, Elias Kruse.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen