4. marts 2019

U15: Seje SIF’ere fik point med hjem fra Aalborg

U15: Seje SIF’ere fik point med hjem fra Aalborg

Det var tempofyldt og underholdende da SIF og AaB spillede 4-4 i forårs-sæsonens første U15 Liga-kamp

SIF’s U15-drenge tyvstartede foråret i U15- Ligaen med en fremrykket kamp fra 6. runde i Aalborg. Det blev både underholdende og tempofyldt, da SIF og AaB spillede 4-4 på AaB’s anlæg i den nordlige udkant af “Nordens Paris.”

– Jeg synes altid, vi spiller gode og underholdende kampe, når vi møder AaB i U15 Ligaen. Det er to hold, som gerne vil spille fodbold og forsøger at tage initiativet i kampen, siger U15-træner Casper Røjkjær.

SIF kom foran 1-0 efter to minutter. Men drengene formåede ikke rigtigt at tage kampen i deres hænder derfra, og SIF måtte erkende, at det blev en halvleg, hvor de haltede en smule efter et godt spillende AaB-hold – både i tanke og handling. SIF kom bagud 1-2, men fik udlignet til 2-2 på en standardsituation. AaB fik scoret til både 3-2 og 4-2 inden pausefløjtet, hvilket egentlig var fortjent nok.

SIF-drengene var langt mere solide i alt, hvad de foretog sig i 2. halvleg, og den energi og intensitet, som skal være til stede i en fodboldkamp, var der nu. SIF’erne var langt mere undervejs både med og uden bold. Det gjorde, at de det meste af 2. Halvleg dikterede spillet og skabte mange chancer. Indenfor de sidste 10 minutter havde SIF to afslutninger på træværket, så med lidt held og dygtighed, havde gæsterne vundet i Aalborg. Generelt var det dog et fair resultat.

– Det var en kamp i højt tempo, men jeg synes alligevel at vi i perioder formåede at sætte vores spil som vi ønsker, men igen idag kunne vi godt have brugt længere faser med bolden på modstanderens halvdel. Det træner vi videre i, siger Casper Røjkjær og fortsætter:

– Jeg synes, at jeg idag så en flok seje SIF-drenge, som efter en 1. halvleg, hvor vi var udfordret, formår at tage kampen op efter pausen. Her var vi klart bedst. Der var flere spillere, som trådte i karakter og viste det overskud og den vilje der skal til for at lykkes.

SIF spiller første runde sammen med de øvrige hold i tuneringen den 17. marts. Her kommer TRIF fra Rønde på besøg på Søholt.

Kampen i tal:
U15 Liga, 6. runde, lørdag 2. marts kl. 14.15 på AaB’s anlæg i Aalborg:
AaB – U15 4-4 (4-2)
Mål for SIF: Asbjørn Bøndergaard (3), Lasse Kaihøj.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen