28. juli 2020

U15: Rødt kort i træningskamp

U15: Rødt kort i træningskamp

Silkeborg IF’s U15-drenge spillede i weekenden den første træningskamp i den nye sæson. Det blev til et smalt nederlag til B93, som undervejs fik et direkte rødt kort.

Efter en god træningsuge fik Silkeborg IF’s U15-hold mulighed for at teste formen af mod B93. Kampen blev spillet på Søholt, hvor SIF-holdet fik lejlighed til at prøve nogle at de ting af, som holdet har arbejdet på til træning.

– Vi har haft en rigtig god træningsuge med fokus på opbygningsspil samt højt pres, og begge dele lykkedes vi godt med i det første kvarter af kampen. Vi sad på spillet og havde tilløb til flere store chancer. Efter 15 minutter spillede Magnus Lasse fri. Han afdriblede målmanden og scorede til 1-0. Kort efter stjal Magnus en bold fra stopperen og blev på friløberen trukket ned. Det resulterede i direkte rødt kort. Efter aftale skiftede B93 en ny spiller ind, så vi forblev 11 mod 11, fortæller U15-holdets cheftræner, Peter Ager.

Situationen omkring det røde kort blev dog ikke nogen fordel for SIF. Kampens momentum skiftede nemlig til københavnernes fordel.

– Vi mistede desværre grebet om kampen. Jeg synes, vi manglede energi og fysisk overskud, og reagerede for sent i for mange situationer. Det var ikke ufortjent at B93 vendte kampen i anden  halvleg, lød analysen fra cheftræneren efter kampen.

Onsdag spiller holdet mod Helsingør i Vildbjerg.

U15 – B93: 1-2 (1-0)

Målscorer: Lasse Abildgaard

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen