3. november 2017

U15 og U13 møder tophold

SIF’s U13 og U15-hold kommer på hårde opgaver i weekenden. Rækkens to tophold kommer på besøg på Søholt.

Der venter et par store udfordringer for SIF’s ungdomselitehold i U13 og U15-årgangene. Lørdag kommer Herning Fremads U13 hold og AGF’s U15-mandskab på besøg, og det er de to hold, der fører de respektive rækker.

– Vi får mulighed for at teste os selv mod rækkens p.t. bedste hold. Jeg håber, vi kan vise os frem fra den positive side og spille god og fremadrettet fodbold. Forhåbentlig kan vi skabe en masse chancer som kan resultere i mål, og hvis vi samtidig kan holde AGF fra at score, burde det være et godt grundlag for et resultat og ikke mindst en god præstation. Vi gælder os i hvert fald til at byde AGF op til kamp på JYSK park, og vi håber på en seværdig U15-kamp, siger U15-træner Casper Røjkjær i SIF Elite kampmagasinet.

Nicolaj Bækgaards U13-hold ligger i fare for nedrykning, og træneren ser realistisk på mulighederne.

– Når man ser på de kampe, vi har spillet, så er vi stadig ikke dygtige nok til at vinde, men vi er bedre med end i den første halvdel af sæsonen, så selv om vi lige nu har lange udsigter til top 4, så bekymrer det mig ikke, at vi muligvis skal en tur ned i næstbedste række. Vi klør på til det sidste for at komme med i den bedre halvdel, og vi går efter tre point mod Herning Fremad – men vi går ikke på kompromis med vores spillestil, siger Nicolaj Bækgaard.

Programmet for lørdagens ungdomselitekampe på Søholt:
10.00: SIF U13 – Herning Fremad (Søholts kunstgræsbane)
12.30: SIF U15 – AGF (JYSK park)

Der er gratis adgang til begge kampe.

Læs SIF Elite Kampmagasinet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen