9. april 2018

U15 kom på tavlen i Hjørring

U15 kom på tavlen i Hjørring

Silkeborg IFs U15-drenge vandt forårets første sejr med en overbevisende indsats i Hjørring.

I forårets fjerde forsøg lykkedes det SIF’s U15-drenge at vinde. I lørdagens turneringskamp i Hjørring blev det overbevisende 4-1 til træner Casper Røjkjærs mandskab.

– Vi styrede kampen fuldstændig fra første til sidste fløjt. Generelt var vi gode på bolden og spillede med højt tempo i vores boldomgang, vi havde den rette tålmodighed og var dygtige til at vurdere hvornår vi skulle angribe og hvornår vi havde brug for en spilvending. Det resulterede i flere flotte angreb, samt store chancer til os, siger Casper Røjkjær.

Trods dominansen lykkedes det først SIF at få scoret et minut før pausefløjtet, men fuldt fortjent.
I 2. Halvleg var det endnu mere SIF, og Hjørring rørte sjældent bolden. Når de gjorde, var SIF’erne dygtige i restforsvaret til at samle deres omstillinger op.

SIF spiller allerede igen tirsdag mod AGF på Fredensvang i Århus. Der er kampstart kl. 19.30.

Kampen i tal:
U15 Drenge liga 1:
Hjørring IF – SIF 1-4 (0-1)
Mål for SIF: Frederik Midtgaard, Filip Stojilkovic, Alexander Busch og Jeppe Kilden Grøn.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen