2. oktober 2017

U15 kæmpede sig til smal sejr

En jævnbyrdig kamp i Skanderborg sluttede med 1-0 sejr til SIF på mål af Eskild Dall.

På en ujævn græsbane i Skanderborg lykkedes det SIF’s U15-drenge at vinde 1-0 i weekendens turneringskamp. Målet blev scoret af Eskild Dall i kampens slutfase.

– Drengene var rigtig seje på vores værdier. Det var dejligt at se et hold, der kæmpede sammen og hjalp sidemanden i situationer, hvor spillet ikke altid lykkedes, sagde U15-træner Casper Røjkjær efter kampen.

På trods af underlaget lykkedes det i perioder af 1. halvleg SIF at sætte nogle gode angreb op, men den sidste aflevering manglede. Efter pausen udviklede kampen sig til nærkampe og kamp om andenboldene, og i det slag lykkedes det altså Eskild Dall at score kampens enlige mål.

Målmand Esben Lange stod en god kamp, og Jeppe Kilden Grøn gjorde det godt centralt.

U15 spiller igen på lørdag, hvor FK Viborg kommer på besøg på Søholt. Der er kickoff på kunstgræsbanen kl. 11.15.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen