27. januar 2020

U15: God 2. halvleg bag solid sejr

U15: God 2. halvleg bag solid sejr

SIF’s U15-hold sejrede 4-0 over Sønderborg i testkamp. Alle kampens mål blev scoret i 2. halvleg.

Der kom styr på spillet efter pausen i weekendens træningskamp for SIF’s U15-drenge, der endte med at vinde 4-0, bl.a. takket være tre mål af Simon Andersen.

– Vi spillede kvikkere og fandt bedre løsninger frem af banen, siger U15-træner Peter Ager Kristensen ovenpå forvandlingen fra første til anden halvdel af kampen.

I 1. halvleg var SIF’erne for dårlige teknisk til at spille sig ud af sønderjydernes høje pres, og SIF-drengene udnyttede ikke det bagrum, gæsterne afgav.

– Når vi kom igennem til sidste tredjedel af banen, spillede vi med for mange berøringer og sjuskede generelt, siger Peter Ager Kristensen, der også konstaterer, at ” 2. halvleg var en anden og bedre sang.”

Marko Rasmussen tilkæmpede sig et straffespark, som han selv udnyttede til 1-0 føring for SIF. Derefter scorede Simon Andersen til 2-0 efter en flot frispilning af Sebastian Biller. Simon Andersen scorede direkte på frispark til 3-0 og gjorde det også til 4-0 på et dybt løb, hvor han gik forbi keeperen og lagde bolden i et tomt mål.

Kampen i tal:
U15, træningskamp, søndag 26. januar på Søholt:
Silkeborg IF – Sønderborg: 4-0 (0-0)
Målscorere for SIF: Marko Rasmusse og Simon Andersen (3).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen