19. april 2021

U15 fortsætter de fine takter: Sejr over FCM

Med en sejr på 3-2 over FC Midtjylland lørdag er SIF’s U15-hold fortsat ubesejret i foråret efter de første fem kampe. 

Efter forårets første fem kampe er SIF’s U15-hold fortsat ubesejret, og lørdag fortsatte holdet de fine takter med en god præstation og et flot resultat mod FC Midtjylland i Ikast. SIF sejrede 3-2.

– Der var meget positivt at tage med fra kampen. Vi havde gode sekvenser med bolden, og igen formåede vi at forsvare os godt og undgå mange afslutninger imod. Drengene spillede sig i den grad ud og viste stor vilje, og det var fedt, at det blev belønnet.

SIF indledte kampen godt og havde tidligt et par store tilbud – bl.a. en friløber, som Bertram Binggeli misbrugte. Han tog revanche kort tid efter, da Sebastian Biller spillede ham fri i dybden, hvorefter han afsluttede flot til 0-1 føring.

SIF holdt FCM fra store chancer i åbningen, men efter 20 minutter udlignede hjemmeholdet, da SIF-defensiven ikke fik sorteret feltet ved et indlæg.

I 2. halvleg var FCM lidt mere på bolden uden at blive farlige, mens SIF satte gode omstillinger og etablerede angreb sammen. SIF  kom igen foran efter en standardsituation, hvor Sebastian Laustsen fangede nedfaldet og spillede Sebastian Biller fri. Han klappede den i kassen med en hård vrist.

FCM udlignede efter straffespark, men kort efter scorede Lasse Abildgaard et forrygende mål. Simon Stüker erobrede bolden, hvorefter drengene satte et flot angreb sammen. Indlægget fra Gustav Smith Balle endte hos Sebastian Biller, hvis aflæg gav Lasse Abildgaard en fri position til afslutning, og han sparkede den sikkert op i nettaget.

– I det sidste kvarter var tanken tom, men drengene fik fightet den hjem og afgav ikke store chancer, selvom FCM var meget på bolden, siger Peter Ager Kristensen.

Også SIF’s U17- og U19-hold skulle have spillet mod FC Midtjylland i Ikast lørdag, men begge kampe blev udsat på grund af corona-mistanke hos FC Midtjylland.

Kampen i tal:
U15 Ligaen, 18. runde, lørdag 17. april kl. 12.30 på Kunstbane 1 i Ikast:
FC Midtjylland – Silkeborg IF 2-3 (1-1)
Mål: 0-1 Bertram Binggeli (16.), 1-1 Timothy Kongsbak (22.), 1-2 Sebastian Biller Mikkelsen (46.), 2-2 Jonatan Lindekilde (68.), 2-3 Lasse Abildgaard (71.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen