10. september 2018

U15 ærgrede sig over nederlag

U15 ærgrede sig over nederlag

SIF’s U15-drenge led sæsonens første nederlag, og det var ufortjent, mener træner Casper Røjkjær.

Efter tre sejre i træk indkasserede SIF’s U15-drenge lørdag i Randers sæsonens første nederlag. Og det vakte bestemt ikke begejstring hos træner Casper Røjkjær.

– Jeg er skuffet og frustreret over, at vi ikke vinder sådan en kamp, for vi var klart det bedste hold på banen. Men Randers var mere kyniske end os, vi lavede graverende fejl i forsvarsspillet og brændte alt for meget! Men jeg må også rose drengene for det fede udtryk, vi spiller med, så vi skal bare blive lidt mere effektive og barbere de store fejl væk, siger Casper Røjkjær om kampen, der sluttede 5-4 til Randers.

SIF kom rigtig stærkt fra start i de første 20 minutter og skabte chancer til at score tre-fire mål. Det lykkedes at lave en enkelt pind, men det var for lidt, for SIF kunne  nærmest have lukket kampen før den kom igang. I stedet udlignede Randers til 1-1 to minutter før pausen.

I 2. halvlegs første 10 minutter kom SIF slet ikke ud, og Randers scorede tre gange, og kom dermed foran 4-1.

– Det må siges at være op ad bakke, men vi lykkedes med at komme på 4-3. Randers fik scoret på en omstilling, og foran 5-3 lukkede de kampen, selvom vi får scoret til 5-4, siger Casper Røjkjær.

Kampen i tal:
U15 Liga, 4. runde, lørdag 8. september kl. 11.00 på Randers Stadion:
Randers FC – Silkeborg IF 5-4 (1-1)
Målscorere for SIF: Asbjørn Bøndergaard, Lasse Kaihøj (2), Magnus Bøttker.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen