25. februar 2020

U15: 3-3 i sidste kamp inden forårspremieren

U15: 3-3 i sidste kamp inden forårspremieren

SIF’s U15-hold spillede mandag 3-3 mod norske IK Grane Arendal. Det var sidste kamp inden forårspremieren mod Vejle i weekenden.

SIF’s U15-drenge spillede mandag 3-3 mod den norske venskabsklub IK Grane Arendal.

– Det blev en lidt blandet fornøjelse. Det blev ikke den træningskamp, vi havde håbet på inden ligastart på lørdag, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

I 1. halvleg sad SIF på det meste og scorede et fint mål ved Simon Andersen efter et godt pres, Rasmus Andersen scorede på hovedet efter et indlæg og Oskar Steinicke gjorde det til 3-1 på en fin individuel aktion.

Efter pausen var SIF for dårlige på bolden og tog for mange dårlige beslutninger. Presset på modstanderen var ikke afstemt, og SIF’erne havde generelt svært ved at styre kampen og måtte se to mål lukket ind på hjørnespark.

– Vi går dog benhårdt efter at komme stærkt igen mod Vejle, siger Peter Ager Kristensen med henvisning til forårspremieren i VB Parken lørdag kl. 12.30.

Kampen i tal:
U15, træningskamp, mandag 24. februar på Søholt:
Silkeborg IF – Grane Arendal: 3-3 (3-1)
Målscorere: Rasmus Andersen, Simon Andersen, Oskar Stenicke.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen