24. september 2020

U14: Videre i pokalen med bøvl undervejs

Mariehøj gjorde god modstand, da det lykkedes SIF’s U14-hold at spille sig videre  i pokalturneringen med sejr på 3-1.

SIF’s U14-drenge spillede sig onsdag aften videre til 3. runde i pokalturneringen, da det blev til 3-1 over Mariehøj på SKS’ baner ved Mariehøj Kirke i Sydbyen.

– Cadeau til modstanderen for at yde god modstand, men vores egen præstation var ikke god nok, på trods af et okay mindset i forhold til spillestilen, siger U14-træner Oliver Quottrup om præstationen.

SIF kom foran efter fem minutter på en afslutning fra distancen, SIF-drengene var en del på bolden, men ville spille en smule for dybt og direkte, og det var der ikke plads til. Drengene viste dog god forståelse, når det lykkedes at blive retvendt,  men der manglede gode positioner og især kvalitet på bolden. Mariehøj fik udlignet inden pausen efter et frispark i den ene side.

I 2. halvleg forsøgte SIF at spille fladere, kortere og mere centralt, og det gjorde drengene deres bedste for, men de var fortsat lidt for uskarpe i deres positioner og i kvaliteten med bolden. Det lykkedes dog SIF at afgøre kampen ved at score på straffespark, hvorefter det sidste kvarter var SIF-powerplay, hvor det sidste mål til 3-1 også faldt.

Allerede på torsdag i næste uge spiller SIF sin kamp i 3. runde. Det er mod Ikast FC på udebane. Kampen spilles kl. 17.30 på anlægget på Stadion Allé.

Kampen i tal:
U14 drenge, DBU Jyllands pokalturnering, 2. runde, onsdag 13. september kl. 17.30 på SKS’ Anlæg i Sydbyen:
Mariehøj IF – Silkeborg IF 1-3 (1-1)
Mål for SIF: Mads Henriksen, Lucas Vohnsen (2)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen