11. juni 2019

U14: Travl Pinse gav nederlag og sejr

U14: Travl Pinse gav nederlag og sejr

SIF’s U14-drenge har været i kamp både lørdag og mandag med nederlag til Hobro og sejr over Galten som resultater.

SIF’s U14 drenge har haft en travl fodboldpinse med kampe både lørdag og mandag. Det endte med et nederlag og en sejr, 1-3 mod Hobro og 6-0 over Galten.

Lørdagens kamp i Hobro var svær for drengene. Et fysisk stærkt hjemmeold og pressede SIF-drengene højt og aggressivt, og SIF’erne havde svært ved at finde midtbanen i retvendt position. Det blev oftest bolde op på en fejlvendt kantspiller.

– Jeg synes, vi havde svært ved at træffe de rigtige valg i forhold til, hvor pladsen var. Dermed endte vi med at presse bolden igennem, hvilket resulterede i for mange dueller og derved mange omstillinger til Hobro, som på den konto fik et par mål. Når vi kom igennem backen og ind centralt, havde vi flere flotte spilvendinger og gode angreb, hvilket vi også lavede et rigtigt spillestilsmål på! Flot assist på cutback af Mathias Broman til Oskar Steinicke, som kom sent i feltet omkring pletten, siger assisterende U14-træner Philip Nødgaard, der vikarierede for Peter Ager Kristensen, der var med U13-holdet til turnering i Tyskland.

Mandag blev det til gengæld til en stor sejr i en kamp, SIF dominerede ret klart med bolden. SIF havde meget plads at spille, men havde for få bevægelser hos de forreste til at bryde igennem i front.

– I 2. halvleg var vi igen meget på bolden, og det trættede vores modstander, som gav mere plads. Vi havde mange chancer og scorede nogle flotte mål. Jeg var ikke helt tilfreds med vores udtryk, der bar for meget præg af, at vi ville vinde uden problemer. Vi skal være mere suveræne og lave endnu flere chancer. Det skal dog med, at vi har spillet rigtigt mange kampe de sidste 14 dage, siger en tilbagevendt Peter Ager Kristensen om 6-0 sejren over Galten.

Lørdag spiller U14 sæsonens vi sidste kamp mod Viborg. Den spilles kl. 9.45 på Søholt.

Kampene i tal:
U14 Liga 2, 12. runde, lørdag 8. juni kl. 10.00 på Søholt:
Silkeborg IF – Hobro: 1-3
Mål for SIF: Oskar Steinicke

U14 Liga 2, 13. runde, mandag 10. juni kl. 12.00 på Klank Idrætsanlæg:
Galten – Silkeborg IF 0-6 (0-2)
Mål: Simon Andersen (2), Oskar Steinicke, Rasmus Andersen, Gustav Balle, Mathias Broman.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen