26. juni 2017

U14 tabte JM-finale efter straffe-gys

Der måtte forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til i en målrig finale om det jyske mesterskab. SIF tabte efter 12 straffespark.

For anden kamp i træk måtte SIF’s U14 drenge ud i straffesparkskonkurrence i kampen om det jyske mesterskab for U14, Vest 2. Men i modsætning til i semifinalen mod Holstebro for en uge siden måtte SIF’erne se sig slået efter en en målrig kamp og 12 straffespark, da de stod overfor Haderslev i finalen. Sønderjydernes sejr blev på 10-9 efter 1-1 ved pausen i den ordinære kamp, 3-3 efter fuldtid og 1. halvleg af forlængelsen og 4-4 da den forlængede spilletid var gennemført. Herefter scorede Haderslev på seks straffespark inden SIF brændte på det 12. spark i straffesparksafgørelsen.

– Det var en kamp med ekstremt mange chancer. Vi kunne ikke modstå deres fart helt fremme, og vi var lidt slappe til at reparere for hinanden. Til gengæld satte vi mange gode angreb op, men det blev på meget afgørende tidspunkter for meget på deres præmisser, hvor vi i dele af kampen fik spillet for mange dueller og afgivet for mange omstillinger, siger U 14-træner Peter Ager Kristensen om finalen.

Kampen blev også tæt og bølgede, som cifrene antyder, frem og tilbage. SIF kom foran, da Eskild Dall brød igennem og spillede Filip Stojilkovic helt fri til scoring. Derefter svarede Haderslev igen med to mål inden Eskild Dall udlignede godt sat op af Yunus Akbayir.

SIF kom foran i 2. halvlegs ekstra-tid, da Eskild Dall driblede forbi tre sønderjyder og spillede Filip Stojilkovic fri ved bagerste stolpe. En dum opspilsfejl betød imidlertid at Haderslev igen fik udlignet – og kampen måtte afgøres på straffespark.

– Det var en kamp i højt tempo, og mange af drengene viste, hvordan de har løftet niveauet sæsonen igennem. Det er jeg glad for, og så ærgrer jeg mig på vegne af drengene, som havde fortjent at få en finalesejr, konkluderer Peter Ager Kristensen.

Kampen i tal:
Finale, Jysk Mesterskab for U14 drenge vest 2 fredag den 23. juni:
Silkeborg IF – Haderslev 9-10 efs og st. (1-1, 3-3, 3-3, 4-4, 5-6).
Målscorere for SIF: Filip Stojilkovic 2, Eskild Dall 2.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen