6. juni 2017

U14 strøg til tops med storsejr

På en god 2. halvleg vandt SIF’s U14-hold med 6-1 over Viborg og strøg dermed til tops i rækken.

Efter lørdagens 6-1 sejr over Viborg ligger SIF’s U14-mandskab suverænt nummer et i U14 rækken. Det var nummer et og to, der mødtes lørdag formiddag på Søholts Talentpark, og med cifrene 6-1 på måltavlen ved kampens afslutning satte SIF’erne en tyk streg under sin værdighed som rækkens tophold.

Det begyndte dog ikke overbevisende for hjemmeholdet, idet gæsterne kom foran efter blot tre minutters spil. SIF kom dog igen og var foran 2-1 ved pausen. Eskild Dall stod bag de to målgivende assister til målscorerne William Sønderskov Uhrenholt og Filip Stojilkovic – begge mål scoret efter ekstraordinært gode individuelle aktioner.

– Ellers var 1. halvleg præget af at vi løb for lidt, både med og uden bold. Vi spillede med for mange berøringer, og vi så lidt sløje ud, siger vikarierende træner, Casper Røjkjær.

Det blev meget bedre i 2. halvleg med bevægelse for boldholder og dermed kvikt spil med bolden mellem SIF’erne. Det førte til en del chancer – og fire mål, og sejren kunne sagtens have været større.

– En fortjent og dejlig sejr, konstaterer Casper Røjkjær.

Kampen i tal:
U14 Drenge Vest 2, 9. spillerunde, lørdag den 3. juni kl. 10.00 på Søholts Talentpark:
Silkeborg IF – Viborg FF 6-1 (2-1)
Målscorere (assist) for SIF: William Sønderskov Uhrenholt (Eskild Dall), Filip Stojilkovic (Eskild Dall), Yunus Akbayir (Filip Stojilkovic), 4-1 Jeppe Kilden Grøn, 5-1 Filip Stojilkovic, 6-1 Lasse Bredahl.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen