Flot angrebsspil i fortjent sejr.
U14 sad på kampen næsten samtlige minutter, da Hornsleth/Skødstrup i weekenden blev besejret 3-0. Naturligt nok var holdets træner meget tilfreds med spillernes indsats:
– Vi har fået en fin struktur på holdet, og alle byder sig til fra hver sin position, siger U14-træner Peter Ager Kristensen.
Sejren blev grundlagt allerede i første halvleg, hvor Magnus Bøttker lagde ud med at bringe holdet foran efter en bold fra Rasmus Rosenlind. Selvsamme Rosenlind udbyggede føringen, da han sparkede en returbold i kassen efter forarbejde af Magnus Bøttker og Christian Lyrskov.
I anden halvleg afsluttede Noah Sonne Kargo opgøret og en glimrende indsats af holdet med en flot afslutning fra distancen.
At offensiven havde en god dag, var der ingen tvivl om, men faktisk burde sejren have været endnu større.
– Vi havde fokus på vores opbygningsspil, og drengene var dygtige til at skabe store chancer. Vi kunne have scoret ti mål, men der manglede noget skarphed. Dejligt at starte med en fortjent sejr, understreger Peter Ager Knudsen.
Onsdag har holdet mulighed for at gentage successen, hvor modstanderen på udebane hedder FC Salling.
Kampen i tal:
U14 – Hornsleth/Skødstrup 3-0 (2-0)
Målscorere for U14: 1-0 Magnus Bøttker, 2-0 Rasmus Rosenlind, 3-0 Noah Sonne Kargo.