8. oktober 2020

U14 sikkert videre i pokalen

Med en knusende sejr på 8-1 over Ikast er SIF’s U14-hold videre i DBU Jyllands pokalturnering.

Det blev en god aften i Ikast for SIF’s U14-hold, der på en tung efterårsbane vandt hele 8-1 over Ikast FS og dermed er videre til 4. runde i DBU Jyllands pokalturnering. Efter 1-1 ved pausen satte SIF-drengene eftertrykkeligt tingene på plads i 2. halvleg.

– Kampen bør fylde lidt selvtillid på tanken hos drengene – og så fik vi øvet os i diverse spilmønstre, som vi har svært ved at mestre i holdets daglige turnering, så det var en fin aften, siger SIF’s ungdomsudviklingstræner P.C. Hansen, der stod i spidsen for U14-drengene i Ikast.

I  1. halvleg scorede Jeppe Tolderlund på straffespark begået imod Jakob Lyngholm-Jørgensen. Herefter sad SIF på det meste spil – afbrudt af omstillinger til Ikast. Villum Dalsgaard modtog senere et gult kort, der giver 10 minutters udvisning, og i undertal kom udligningen og nogle god muligheder til Ikast.

Efter pausen fik SIF justeret spillet, så det blev mere direkte. Drengene endte med at vinde halvlegen stort – også selv om de blev ramt af endnu en 10 minutters udvisning.

Kampen i tal:
U14, DBU Jyllands pokalturnering, tirsdag 6. oktober kl. 18.00 på banerne ved Ikast Stadion:
Ikast FS – Silkeborg IF 1-8 (1-1).
Mål for SIF: Jeppe Tolderlund (straffesp.), Villum Dalsgaard (4), Lucas Valentin Vohnsen (3).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen