15. juni 2023

U14 sejrede over AaB

SIF’s U14-hold vendte kampen mod AaB på hovedet og gik fra 0-1 til en sejr på 2-1.

SIF – AaB U14 2-1 (0-1)

Mål: Lucas Borg og Sebastian Helbo

– Vi tog imod et AaB-hold, som tidligere på året havde voldt os store problemer. Vi begyndte fornuftigt med et udmærket udtryk på bolden, hvor vi virkede afklarede med, hvad vi ville – nemlig at få dem ud at løbe efter bolden. Desværre straffede AaB os på en omstilling efter 10 minutter og bragte sig foran, siger U14-cheftræner Kasper Christensen og fortsætter.

– Herefter er det en lige kamp, men vi fik mere kontrol på den i løbet af slutningen af 1. halvleg, og vi skabte et par store chancer og opspil til chancer. Det skabte et godt momentum, som vi også havde succes med at viderebringe efter pausen. Der skulle gå syv minutter, inden vi fik tilkendt et straffespark, som Lucas Borg eksekvere sikkert. Trykket holdt vi og blot et minut senere sparkede Sebastian Helbo flot bolden i mål efter smukt opspil fra Mads Jørgensen.

– Resten af kampen havde vi god succes med at forsvare med bolden, og vi spillede os til et par gode chancer, som vi desværre ikke lykkedes med at sparke i kassen. Alt i alt en flot præstation af vores U14 -hold, som fik spillet en kamp med et flot udtryk på bolden og med god kreativitet og succes med at spille på egne styrker, slutter Kasper Christensen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen