8. juni 2023

U14-sejr over Viborg FF

David Stojanovic blev matchvinder for U14 mod Viborg FF.

VFF – SIF U14 0-1 (0-1)

Mål: David Stojanovic

U14 spillede onsdag aften i Viborg, og det blev til en smal sejr efter en flot kamp mod lokalrivalerne.

– Vi havde op til kampen fokus på at få bolden til at arbejde hurtigt over banen og få Viborg-spillerne ud at løbe efter bolden. Noget, som jeg synes, at vi i større perioder lykkedes rigtig godt med. Vi spillede en rigtig flot kamp både med og uden bolden og så gode ud i pasningsspillet. Vores centrale spillere fandt mange gode løsninger til at spille ud af modstanderens pres, siger U14-cheftræner Kasper Christensen og fortsætter.

– Vi var aggressive i vores eget pres og håndterede flot vores restforsvar, hvor Viborg gerne holdte tre spillere fremme. Efter 29 minutters spil scorede David Stojanovic et mål efter en repost fra Lucas Borg. I anden halvleg har vi mange store chancer, og chanceomsætningen til mål er det eneste, man som træner kan være ærgerlig over, ikke var bedre. Vi lukkede af og forsvarede os godt med bolden i en fin U14-kamp.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen