23. september 2019

U14 havde problemer med højt pres

U14 havde problemer med højt pres

Randers bragte sig foran 5-0 i løbet af de første 25 minutter af lørdagens U14-kamp mod SIF. Selv om SIF rettede op i 2. halvleg, endte det 6-1 til Randers.

SIF havde svært ved at håndtere presset fra Randers i 1. halvleg i lørdagens U14-kamp ved Randers Stadion. Det betød, at kampen reelt blev afgjort, idet hjemmeholdet kunne gå til pause foran 5-0.

– I 2. halvleg fik vi justeret på nogle små detaljer, som gjorde, at vi udlignede det tryk, Randers havde lagt. Det blev en lige halvleg, hvor vi mange gange spillede os flot igennem, både via gode individuelle aktioner og relationer. Vi spillede med langt større mod og afklarethed, hvilket affødte mange flere aktioner, længere angreb og generelt bedre kvalitet – hvilket udmøntede sig i flere målchancer, siger U14-træner Oliver Quottrup.

I 1. halvleg havde SIF’erne ikke værktøjerne til at løse Randers’ høje pres. Drengene spillede ofte nærmeste mand og ramte derved ikke mange røde i de første 25 minutter. Det udnyttede Randers til at komme foran 5-0.

– Vi brugte meget tid på at genpresse og løbe efter dem, så overskuddet mod slutningen af 1. halvleg var ikke højt, siger Oliver Quottrup.

Næste opgave for U14-drengene er på lørdag, hvor Horsens kommer på besøg på Søholt med kampstart kl. 9.45.

Kampen i tal:
U14 Liga 1, 4. runde, lørdag 21. september kl. 10.00 på banerne ved Randers Stadion:
Randers FC – Silkeborg IF 6-1 (5-0)
Mål for SIF: Malthe Tagmos

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen