5. februar 2019

U14/15: To sejre over Esbjerg

U14/15: To sejre over Esbjerg

Der var fuld gevinst for SIF’s U15-mandskab, som kom tilbage på sporet med fine sejre over Esbjerg fB.

Det var en alt andet end tilfreds cheftræner, som i sidste weekend kunne berette om et stort 8-2 nederlag til FC København.

Humøret steg efter weekendens kampe, hvor Casper Røjkjærs U15-mandskab slog Esbjerg á to omgange.

Den første kamp var en ren U15-kamp, hvor SIF-holdet var dominerende fra start til slut.

– Vores spil og kvalitet med bolden var markant bedre end tilfældet var i sidste uge. Det var ligeledes godt at se, at vores indstilling til en kamp var bedre, fortæller Casper Røjkjær.

I første halvleg kom SIF-holdet frem til mange chancer, hvor holdet forsøgte at komme hurtigt til afslutning. Esbjerg-holdet var aggressive i presset, hvilket efterlod gode store rum at løbe og spille i. Anden halvleg blev mere kontrolleret fra SIF’s side, som forsøgte at angribe via spilvendinger, da EfB-holdet gik længere tilbage på banen.

– Vores pres var momentvis bedre, men kan stadigvæk forbedres. Det var dejligt at vi spillede til nul og ikke gav mange chancer væk, lød konklusionen fra U15-cheftræner Casper Røjkjær, som kunne notere sig en 4-0 sejr.

Silkeborg IF U15 – Esbjerg U15 (2-0) 4-0
Mål: Jakob, Lasse og Jonathan og Asbjørn.

Efterfølgende blev der også spillet en U14/U15-kamp, hvor de to hold blandede årgangene.

– Det var meget samme kampbillede som første kamp. Men det jeg hæfter mig mest ved er, at det var fedt at se at spillerne bare kan blive sat sammen på tværs af årgangene og stadig have samme forståelse for, hvad det er vi gerne vil i de forskellige facetter. Vi er selvfølgelig langt fra i mål. Men fin kamp, krydret med et par rigtig gode præstationer, lød det fra Røjkjær.

Silkeborg IF (U14/15) – Esbjerg fB (U14/15) 5-3

Mål: Frederik 3, Noah 2

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen