3. maj 2021

U13: Veloplagt SIF-hold sejrede 14-4

En fornem præstation af SIF’s U13-drenge, der vandt hele 14-4 over Næsby lørdag formiddag. 

Et veloplagt U13-hold fra SIF vandt hele 14-4 i forårets anden kamp, der blev spillet hjemme på Søholt mod Næsby lørdag formiddag.

– Vi viste god energi og spillelyst fra start til slut. Flere flotte angreb over siderne, fine stikninger og flotte dybdeløb for boldholderen krydret med god fart på toppen gjorde os vanskelige at holde fra chancer, siger U13-assistenttræner Peter Nielsen om opgøret.

SIF-holdet kombinerede flot centralt, spillede sikkert og smed sjældent bolden væk.  Drengene udnyttede især den megen bagrum, Næsby gav væk, og fra træner-side lyder der stor ros til holdet for at være på i hele kampen på trods af den forholdsvis tidlige afgørelse.

– Lidt malurt i bægeret på de fire mål imod, men samtidig dejligt at se, at vi i de fleste af vores mål faktisk spiller chancen større og gør mange af målene lette at sparke ind, siger Peter Nielsen.

Kampen i tal:
U13 Liga 1, 5. runde, lørdag 1. maj kl. 11.15 på Søholt:
Silkeborg IF – Næsby 14-4 (6-1)
Mål for SIF: Kevin Bæk Knudsen (4), Ludvig Andersen (2), Nicolas Bødker (2), Johannes Albertsen (1), Jacob Lyngholm-Jørgensen (1), Andreas Midtgaard Fog (1), Noah Munkholm (1), Marius Møller Kristensen (1) og Silas Due Pasgaard (1).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen