U13 tabte kampen om bolden, men vandt 2-0
Træningskamp over tre halvlege mellem SIF’s og Randers FC’s U13-hold endte med sejr til SIF.
I en træningskamp over tre halvlege á 25 minutter vandt SIF’s U13-drenge lørdag med 2-0 i Randers. Undervejs viste drengene en stærk psyke, mens det på den spillemæssige front kneb med modet.
– i kan tage en godkendt præstation på det mentale område med os, og det må vi prøve at følge op på igen næste lørdag. Her håber jeg, vi viser lidt mere mod med bolden overfor højt pres, lød konklusionen fra U13-træner Nicolaj Bækgaard.
I indledningen matchede SIF-drengene Randers godt, men undervejs blev tingene mere og mere på hjemmeholdets præmisser. I 2. og 3. halvleg var SIF’erne udfordret, men det lykkedes alligevel at score et mål i hver halvleg, samtidig med at drengene fightede godt for at forsvare målet.
– Drengene viste et offensivt mindset, når vi erobrede bolden, og det lykkedes derfor at få bolden op på den sidste tredjedel. Herfra manglede vi tålmodighed og kvalitet, så vi blev ikke så farlige, som vi burde. Vi havde store udfordringer med Randers høje pres, og derfor taber vi også kampen om boldbesiddelse rimelig klart, selvom vi endte med at vinde kampen, siger Nicolaj Bækgaard.
Kampen i tal:
U13, træningskamp, lørdag 22. februar i Randers:
Randers FC – Silkeborg IF 0-2
Målscorere: Laurits Fløjgaard og Simon Stüker.