23. maj 2018

U13 sikrer sig pulje-sejr med 7-1

U13 sikrer sig pulje-sejr med 7-1

Selv om der er fire runder igen af turneringen har SIF’s U13-drenge sikret sig puljesejren. Det er en realitet efter 7-1 over Herning Fremad.

Selv om der mangler fire kampe i SIF’s U13-pulje, er SIF sikker på førstepladsen. Efter at have gjort rent bord i de første 10 kampe med lutter sejre, kan Nicolaj Bækgaards mandskab ikke hentes. SIF har 30 point, og holdene lige efter kun 15. Det gør dog ikke U13-træner Bækgaard og drengene tilfredse.

– Sejr og puljevinder, men på trods af en god start, så var det skuffelse der prægede drengene bagefter. Vi præsterer under niveau teknisk, og viser desværre igen for dårlig attitude, lyder det fra Nicolaj Bækgaard.

– Drengene kæmper nu meget godt for at gøre det godt relationelt, men der var desværre lidt for langt fra tanke til handling. Vi er ikke på et niveau endnu, hvor vi kan dominere kampene med bolden i et højt tempo, men der bliver gjort en indsats for at lykkes, så det er et skridt i den rigtige retning. Lidt for mange som ikke får deres kvaliteter i spil, mens andre lykkes med dele af det i perioder, lyder dommen fra træneren, der fremhæver Kristoffer Andersen som SIF’s bedste.

Kampen i tal:
U13 drenge Liga 2, 10. runde, onsdag 23. maj kl. 18.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – Herning Fremad 7-1 (4-1)
Målscorer for SIF: Sander Kristensen, Rasmus Andersen, Victor Sinnerup, Kristoffer Andersen, Gustav Balle, Mathias Broman og Simon Andersen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen