31. oktober 2018

U13-sejr trods lavt tempo

U13-sejr trods lavt tempo

SIF’s U13-drenge spillede ikke nogen stor kamp tirsdag aften, men det var nok til sejr på 2-1 over Thisted.

Det blev ikke nogen stor kamp af U13 tirsdag aften på Søholt, men det rakte til en sejr på 2-1 over Thisted, der er rækkens bundprop.

– Kampen blev afviklet i et for lavt tempo, hvilket vi havde en andel i. Vi lykkedes ikke med at få sprunget et led over centralt, og på siderne havde vi for få muligheder for at spille centralt. Den manglende bevægelse blev ændret markant i anden halvleg, hvor vi ser fine ud med bolden, men tager nogle dårlige beslutninger i afslutningsspillet, siger Nicolaj Bækgaard om kampen og fortsætter:

– Defensivt var det ikke nogen super præstation, og vi evner ikke at hjælpe hinanden særlig godt. At vi kun lukker ét mål ind var mere held end forstand. Vi skal lære at spille i et højere tempo, hvis vi vil lege med i det fine selskab, og det var der fine tegn til i anden halvleg, men den tid skulle vi gerne have fordoblet.

Nicolaj Bækgaard fremhæver Asger Bonner som SIF’s bedste.

U13-holdet spiller efterårets sidste turneringskamp i Skive lørdag 10. november.

Kampen i tal:
U13 Liga 1A, 6. runde, 2. halvdel, tirsdag 30. oktober kl. 18.30 på Søholts kunstgræsbane:
Silkeborg IF – Thisted 2-1 (1-1)
Mål: 0-1 Gustav Sandbæk Sunesen (10.), 1-1 Marcus Vedel Eriksen (18.), 2-1 Asger Bonner (34.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen