23. november 2020

U13: Ikke meget at glæde sig over trods 2-2

SIF’s U13-drenge, der er færdige med årets turneringskampe, spillede lørdag 2-2 i testkamp mod Boldklubben Frem.

Det var en flok skuffede U13-drenge fra SIF, der forlod banen efter lørdagens træningskamp mod Frem fra Valby, selv om kampen var endt hæderligt med 2-2. Nicolaj Bækgaard havde da også svært ved at finde positive ting bagefter.

– Der skal graves dybt efter positive ting, og det var også nogle skuffede drenge efter kampen. Vi fik dog spillet os fint ud af deres pres i slutningen af kampen, og så ligner vores første pres noget, som drengene har tilvænnet sig. I dag var det bare uden det store  produkt, siger U13-træneren.

Frem var ellers et godt match med sin styrke i de interne relationer. Det betød dog, at SIF havde problemer med at sætte spillet, og drengene mistede ofte bolden i dueller. Frem-holdet stod højt, og det betød, at det blev til mange dybdebolde fra SIF’erne, men løb og stikninger harmonerede ikke.

SIF har spillet sin sidste turneringskamp i år og spiller dermed træningskampe året ud.

Kampen i tal:
U13, træningskamp, lørdag 21. november på Søholt:
Silkeborg IF – Boldklubben Frem 2-2 (2-0)
Målscorere for SIF: Nicolas Bødker Olesen og Kevin Bæk Knudsen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen