4. marts 2019

U13 hentede storsejr i Holstebro

U13 hentede storsejr i Holstebro

Det blev til en sejr på hele 12-0 til SIF’s U13-drenge i testkamp i weekenden. Der er dog stadig meget at arbejde med.

SIF’s U13-drenge leverede på mange parametre en god præstation, da det lørdag blev en storsejr på 12-0 i Holstebro. SIF’erne lykkedes godt med spillet på egen banehalvdel, og da lørdagens modstander konsekvent stodmed deres bagkæde på midten, blev det til mange friløbere i første halvleg, som også blev omsat til mål. Således var SIF foran hele 8-0 ved pausen.

– Drengene viste en godkendt attitude, og krydret med den gode præstation kan vi godt være tilfredse, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard om præstationen, hvor han fremhæver fem-målsskytten Marcus Vedel Eriksen som SIF’s bedste.

I anden halvleg fik SIF spillet mere på  modstanderens banehalvdel, hvilket blev håndteret godt ud fra holdets grundlæggende spillemæssige principper.

– Det lykkedes ikke helt at få vores backs med i overgangen til afslutningsspillet, så der er stadig nok at tage fat på. Vores relationelle færdigheder ramte et højt niveau, hvor vi virkelig fik sat noget godt spil sammen. I presset har vi for langt i pres på boldholder/-modtager ligesom vores genpres ikke er med nok mod og aggressivitet, lyder analysen fra Bækgaard og fortsætter:

– Vi var derimod gode i de offensive omstillinger, hvor vi ofte fandt vores 10’er centralt, hvilket resulterede i både mål og chancer.

U13-holdet har endnu et par uger at forberede sig i, inden der er turneringsstart. Det er 17. marts, hvor Herning Fremad kommer på besøg på JYSK park.

Kampen i tal:
U13, Træningskamp, lørdag 2. marts 2019:
Holstebro – Silkeborg IF 0-12 (0-8)
Målscorere for SIF: Marcus Vedel Eriksen (5), Marcus F. (3), Bertram Binggeli (2), Kasper og Sebastian Biller Mikkelsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen