21. januar 2019

U13: God målmandspræstation sikrede uafgjort

U13: God målmandspræstation sikrede uafgjort

SIF’s U13-hold spillede årets første kamp uafgjort mod AGF.

Silkeborg IFs U13-mandskab mødte AGF i årets første træningskamp. Det blev en blandet oplevelse for Nicolaj Bækgaards tropper.

I første halvleg overvandt SIF-holdet en svær start og fik spillet sig godt ind i kampen.

– Vi får løftet vores niveau og det var overordnet set en god 1. halvleg fra vores side. Vi er lidt for direkte i vores spil, men lykkedes også med det, så drengene griber det fornuftigt an, og vi burde også have lavet flere mål, fortæller Bækgaard.

Efter pausen var det dog et andet udtryk, at SIF-holdet kom på banen med.

– I 2. halvleg var vi overmatchet, og kan kun på grund af en god målmandspræstation skrabe et uafgjort resultat hjem. Vi skal blive dygtigere til at vende spillet, samt presse ud fra vores spillestil, men ellers var 1. halvleg en god oplevelse. Selvom vi skifter fem i pausen, så skal vi kunne præstere bedre i 2. halvleg. Her må vi uddanne drengene bedre ift. positioneringer og pres, så vi ikke leverer sådan en præstation igen, lyder det fra cheftræneren, som efter kampen fremhævede Kristian Pedersen i målet som bedste SIFer på dagen.

Kampen i tal:

AGF – SIF U13 1-1 (0-1)
Mål: Malthe Boris Tagmos

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen