28. januar 2019

U13: Friløbere kostede dyrt

U13: Friløbere kostede dyrt

Silkeborg IFs U13-hold spillede i weekenden mod HEI. En modstander som forstod at udnytte banens længde til at score mål.

Nikolaj Bækgaards U13-drenge kom i weekenden på hårdt arbejde mod HEI. Aarhusianerne kom til kamp med en god defensiv struktur, noget der skabte problemer hos SIF-mandskabet.

– Vi fik øvet os med bolden i dag mod en kompakt defensiv. Det tog os noget tid, inden det lykkedes at komme ind mellem deres kæder med bolden, men den del løste vi bedre og bedre som kampen skred frem. Vores pres var ikke med nok indsats i første halvleg, mens det gav mange erobringer i anden halvleg, hvor vi gennem lange perioder med bolden, kunne samle kræfter til at presse og genpresse med succes, lyder det fra Bækgaard, som måtte se sit hold være bagud med 2-0 i pausen.

– Vi er stadig ved at tilvænne os den store bane, hvor dybdeløb, førstepres og bagkæden skal rettes til, hvis vi skal vinde de her kampe. Vi tillader for mange friløbere, fordi vores bagkæde står for højt, og vi over hele linjen ikke kan matche deres fart. Her må vi også som trænere gør lidt mere ud af restforsvaret, fortæller cheftræneren, som i anden halvleg så en væsentlig forbedring hos sine spillere.

– Jeg er meget tilfreds med vores spil og holdudtryk i anden halvleg, hvor vi med nogle få justeringer på de individuelle taktiske færdigheder, kan levere på et højt niveau. Bedste to spillere var  Kristian Pedersen og Asger Bonner, udtaler Nicolaj Bækgaard efter weekendens kamp.

Kampen i tal:

Silkeborg IF U13 – HEI 1-3 (0-2)
Målscorer: Magnus Morgenstern Rasmussen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen